Ifølge tilhængere af denne ideologi er individet svagt og ufornuftigt, og der er derfor brug for autoriteter til at styre mennesket. Staten er en naturlig autoritet, der skal være stærk, men lille. Den skal sørge for ro og orden, men det er i de sociale fællesskaber, at sociale udfordringer skal løftes.

Tilhængere af denne ideologi mener, at markedsøkonomien skal være den primære motor for vækst, men samtidig er det nødvendigt med en stor offentlig sektor, der kan udligne de forskelle, som markedsøkonomien skaber.

Denne politiske orientering fokuserer på det materielle, dvs. hvordan goderne fordeles i samfundet. Den politiske højre-venstre skala inden for dette område er bundet til det gamle industrisamfund og var nærmest enerådig frem til 1970'erne.

Den socialisering der finder sted i børneinstitutioner, i skolen, blandt legekammerater og i massemedierne.

Dette segment er karakteriseret ved at indeholde personer, der er traditionelle og materialistiske. Der er en lille overvægt af mænd og personer i segmentet har typisk lav uddannelse, høj indkomst og arbejder faglært. Personer i dette segment er gør-det-selv-typen, der vægter signalværdi.

Dette segment er karakteriseret ved at indeholde personer, der er moderne idealister. Der er en lille overvægt af kvinder og personer i segmentet har ofte høj uddannelse, middel indkomst og er ansat i det offentlige. Personer i dette segment er fællesskabsorienterede og vægter miljøet tungt.

Denne form for magt er et filter, der bestemmer, hvad der skal tages beslutninger om. Eller med andre ord et filter, der sorterer hvilke problemer og sager, der skal på dagsordenen.

Denne form for magt forekommer ved, at aktører der skal tage beslutninger omkring et bestemt emne er påvirket til at tænke om emnet på en bestemt måde.

I denne demokratiopfattelse betragtes demokratiet som en livsstil. Det centrale er dialogen, og en afstemning uden forudgående dialog, betragtes ikke som demokrati.

I denne demokratiopfattelse betragtes demokratiet som en styreform, hvor demokratiets vigtigste opgave er at sikre effektiviteten af den politiske styring. Demokratiet er dermed et middel og ikke målet i sig selv.

Dette betegner det fænomen, at interesseorganisationer forsøger at påvirke politiske beslutninger. Dette kan de gøre ved at præsentere politikerne for viden, som de måske ikke selv besidder, og det kan derfor diskuteres, om dette er et demokratisk problem eller ej.

Dette begreb dækker over, at den politiske kommunikation i dag i høj grad foregår i medierne. Det er medierne, som politikerne primært bruger til at komme ud med deres politiske budskaber. Og det er medierne, som er befolkningens primære kilde til information om politik.

Når man taler om tredelingen af magten, er denne institution IKKE lig med én af de tre statsmagter (den lovgivende, den udøvende og den dømmende).

Dette begreb indebærer, at vi ikke længere lader os styre af normer og traditioner. Alt kan i princippet sættes til debat.

Dette begreb betyder, at vi bruger vores som omgivelser som et spejl til at blive klogere på, hvem vi er og hvordan vi bør opføre os.

Det senmoderne menneskes muligheder for at vælge frit på alle hylder i forhold til identitet, karriere, personlige relationer etc. indebærer muligheden for at vælge forkert og kan derfor medføre dette.

Den måde et barn udvikler sin forståelse af sig selv som individ og sin forståelse af sociale normer ifølge Mead.

Det forhold at børn i det senmoderne samfund socialiseres i to fundamentalt forskellige social sammenhænge – familien og børneinstitutioner.

Dette begreb betegner individers søgen efter faste holdepunkter og værdier i det aftraditionaliserede samfund. De faste holdepunkter findes ofte i sociale fællesskaber med strenge regelsæt og faste normer og værdier. F.eks. rockergrupper eller religiøse sekter.

Dette begreb betegner behovet for at involvere andre i sit følelsesliv – et behov der er opstået som resultat af individualiseringen, og af at det senmoderne menneske er overladt til at træffe sine egne valg.

Dette er en form for samfundsøkonomi, hvor markedsmekanismen er den primære motor for vækst, men hvor staten forsøger at påvirke økonomien ved brug af en aktiv finanspolitik.

Dette begreb betegner, at udbud og efterspørgsel er den primære måde, som produktion og priser fastsættes på. Staten blander sig altså ikke i disse.

Dette begreb betyder, at priserne falder. Dette er meget farligt for økonomien, fordi det kan få forbrugerne til at udskyde deres forbrug. Dermed falder efterspørgslen i samfundet, og det går ud over økonomien.

Dette begreb betegner økonomien, når der er lav arbejdsløshed og stigende inflation.

Dette begreb betegner økonomien, når der er høj inflation, faldende vækst og begyndende ledighed.

Dette begreb betegner økonomien, når der er lav eller negativ vækst, høj arbejdsløshed og faldende inflation.

Denne form for politik bruges til at lægge en dæmper på økonomien for at undgå, at inflationen stiger for meget. Det kan både gøres ved at begrænse det offentlige forbrug og ved at hæve skatter og afgifter.

Denne form for politik anvendes til at sætte gang i økonomien ved at stimulere efterspørgslen. Det kan både gøres ved at lave offentlige investeringer og ved at sænke skatter og afgifter.

Formålet med denne strategi er, at nedbringe arbejdsløsheden ved at sænke de offentlige ydelser man kan modtage, hvis man er ledig. Dermed øger man tilskyndelsen/incitatmentet til at finde et arbejde.

Denne form for arbejdsløshed hænger sammen med, hvordan det går med økonomien. Den forekommer typisk, når det går dårligt i økonomien.

Denne form for arbejdsløshed skyldes, at de ledige ikke har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Der er opstået et såkaldt ’mismatch’, og der kan opstå flaskehalse.

Dette er IKKE en vigtig del af 'Den danske flexicuritymodel'.