Regeringen har den dømmende magt og skal sørge for, at de love, som Folketinget vedtager, bliver ført ud i livet.

Regeringen har den anerkendende magt og skal sørge for, at de love, som Folketinget vedtager, bliver ført ud i livet.

Regeringen har den udøvende magt og skal sørge for, at de love, som Dronningen vedtager, bliver ført ud i livet.

Regeringen har den udøvende magt og skal sørge for, at de love, som Folketinget vedtager, bliver ført ud i livet.

En aftale, som indgås af de partier, der sidder i regeringen efter et valg

Det fundament Christiansborg er bygget på

De pladser regeringen har i Folketingssalen

Det grundlag en regering går til valg på

Grænsen for, hvor mange procent af stemmerne man skal have for at komme i Folketinget. I Danmark er der en spærregrænse på 1 %.

Grænsen for, hvor mange procent af stemmerne man skal have for at komme i Folketinget. I Danmark er der en spærregrænse på 2 %.

Grænsen for, hvor mange procent af stemmerne man skal have for at komme i Folketinget. I Danmark er der en spærregrænse på 3 %.

Grænsen for, hvor mange procent af stemmerne man skal have for at komme i Folketinget. I Danmark er der en spærregrænse på 4 %.

De love Dronningen foreslår (giver folket)

De love, der vedtages i Folketinget

De love, Statsministeren foreslår

De love, partierne forslår før et valg

Politisk aktionsform, hvor man nægter at følge en lov, fordi man mener, at den strider mod ens stemme til valget.

Politisk aktionsform, hvor man nægter at følge en aftale med politiet, fordi man mener, at den strider mod ens samvittighed.

Politisk aktionsform, hvor politikerne nægter at følge en lov, fordi man mener, at den strider mod deres samvittighed.

Politisk aktionsform, hvor man nægter at følge en lov, fordi man mener, at den strider mod ens samvittighed.

Den del af samfundet, der ligger i den formelle økonomi og det politiske system. Det sted, hvor staten har kontrol.

Den del af samfundet, der ligger uden for den formelle økonomi og det politiske system. Det sted, hvor staten ikke har kontrol.

Den del af samfundet, der ligger i civilforsvaret

Den del af kommunen, hvor staten ikke har kontrol.

Politiske bevægelser, der er baseret på aktive medlemmer.

Politiske bevægelser, der er baseret på at folk stemmer på dem.

Politiske bevægelser, der er baseret på folketingsmedlemmer.

Politiske bevægelser, der er baseret på passive medlemmer.

Organisationer, der laver lovgivning

Dem, der bestemmer om der skal strejke

De danske fagforeninger

Organisationer, der arbejder for bestemte politiske interesser,

Et udtryk, som betegner, at virksomheder og interesseorganisationer forsøger at påvirke politikere og embedsmænd gennem mere uformelle møder og samtaler.

De ting, politikerne taler om i Vandrehallen på Christiansborg.

Et udtryk, som betegner, almindelige mennesker forsøger at påvirke politikere og embedsmænd gennem de sociale medier.

Et udtryk, som betegner, at kommunerne forsøger at påvirke Folketingspolitikere og embedsmænd gennem mere uformelle møder og samtaler.

En, der kan tale med ånder

De kameramænd, der filmer politikerne i Vandrehallen

Gennem massemedier som tv, radio og aviser, kan en enkelt afsender nå mange modtagere. På sociale medier som bl.a. Facebook, Youtube og Instagram er det brugerne selv, der laver indholdet.

Aviserne og tv

At lytte til folketingsdebatter

At være tilhører på et møde i Folketingssalen

At deltage i det politiske liv

At stemme ved folketingsvalg

Når enkeltpersoner forsøger at påvirke beslutninger (fx politiske eller religiøse beslutninger) med voldelige midler.

Når militæret forsøger at påvirke beslutninger (fx politiske eller religiøse beslutninger) med voldelige midler.

Når personer eller grupper forsøger at påvirke beslutninger (fx politiske eller religiøse beslutninger) med fredelige midler.

Når personer eller grupper forsøger at påvirke beslutninger (fx politiske eller religiøse beslutninger) med voldelige midler.

Eksperter, der har særlig viden om Folketinget. F.eks. poltiske forskere og journalister.

Eksperter, der har særlig viden om valg, f.eks. valgforskere og journalister.

Journalister, der har særlig viden om valg.

De embedsmænd, der arbejder i ministerierne

Politisk styreform, hvor kongehuset har magten. Derfor kaldes demokrati også for folkestyre.

Politisk styreform, hvor politikerne har magten. Derfor kaldes demokrati også for folkestyre.

Politisk styreform, hvor borgerne har magten. Derfor kaldes demokrati også for folkestyre.

Politisk styreform, hvor en diktator har magten. Derfor kaldes demokrati også for diktatur.

Den Europæiske Union. Et samarbejde mellem de 28 europæiske lande, der udgør EU

Den Europæiske Union. Et samarbejde mellem de 29 europæiske lande, der udgør EU

Den Europæiske Union. Et samarbejde mellem de 30 europæiske lande, der udgør EU

Den Europæiske Union. Et samarbejde mellem de 31 europæiske lande, der udgør EU

De Forenede Nationer. Et mellemstatsligt samarbejde mellem verdens 193 lande

De Foranderlige Nationer. Et mellemstatsligt samarbejde mellem verdens 193 lande

De Forurenende Nationer. Et mellemstatsligt samarbejde mellem verdens 193 lande

De Fortrinelige Nationer. Et mellemstatsligt samarbejde mellem verdens 193 lande

Demokratiform, hvor borgerne ikke indflydelse på beslutninger, heller ikke gennem folkeafstemninger

Demokratiform, hvor borgerne har direkte indflydelse på beslutninger, f.eks. gennem folkeafstemninger

Diktaturform, hvor borgerne har direkte indflydelse på beslutninger, f.eks. gennem folkeafstemninger

Demokratiform, hvor borgerne har direkte indflydelse på beslutninger, hvis de møder op til afstemninger i parlamentet

Afstemning, ved populære events, f.eks. Melodi Grand Prix

Afstemning, hvor alle ikke-stemmeberettigede borgere tager stilling til et emne

Afstemning, hvor alle stemmeberettigede borgere tager stilling til et emne, og stemmer ved håndsoprækning på valgdagen

Afstemning, hvor alle stemmeberettigede borgere tager stilling til et emne, og går til valgstedet og stemmer.

Demokratiform, hvor hele befolkningen vælger nogle repræsentanter, der skal styre landet

Demokratiform, hvor fagforeningerne vælger nogle repræsentanter, der skal styre landet

Demokratiform, hvor befolkningen over 18 år vælger nogle repræsentanter, der skal styre landet

Demokratiform, hvor kongehuset vælger nogle repræsentanter, der skal styre landet

Demokratiform, hvor man ikke taler sammen for at finder en fælles løsning - frem for at stemme om tingene.

Demokratiform, hvor man taler sammen og uden at finde en fælles løsning.

Demokratiform, hvor man taler sammen og finder en fælles løsning ved at stemme om beslutningerne.

Demokratiform, hvor man taler sammen og finder en fælles løsning - frem for at stemme om tingene.

Alle de politiske ledere af partierne møder op hos Dronningen, en ad gangen, og fortæller hende, hvem, de mener, skal danne regering

Befolkningen møder op hos Dronningen, en ad gangen, og fortæller hende, hvem, de mener, skal danne regering

Hele Folketinget partierne møder op hos Dronningen, en ad gangen, og fortæller hende, hvem, de mener, skal danne regering

Alle de politiske ledere af partier, der ikke har siddet i regering endnu møder op hos Dronningen, en ad gangen, og fortæller hende, hvem, de mener, skal danne regering

Der afholdes valg til Folketinget mindst hvert 5. år. Ved valget vælges de 179 medlemmer af Folketinget

Der afholdes valg til Folketinget mindst hvert 4. år. Ved valget vælges de 179 medlemmer af Folketinget

Der afholdes valg til Folketinget mindst hvert 4. år. Ved valget vælges de 149 medlemmer af Folketinget

Der afholdes valg til Folketinget mindst hvert 4. år. Ved valget vælges de 279 medlemmer af Folketinget

Når politikere mødes til forhandlinger, er de ikke altid enige. For at nå til enighed om et resultat bliver de nødt til at gå på kompromis med deres egne holdninger. Hvis de kan nå til enighed, kalder man resultatet af forhandlingerne for et forlig.

Når politikere mødes i Folketingssalen, er de ikke altid enige. For at nå til enighed om et resultat bliver de nødt til at gå på kompromis med deres egne holdninger. Hvis de kan nå til enighed, kalder man resultatet af mødet i salen for et forlig.

Når politikere mødes i Folketingssalen, er de ikke altid enige. For at nå til enighed om et resultat bliver de nødt til at stemme om resultatet. Hvis de kan nå til et flertal, kalder man resultatet af mødet i salen for et forlig.

Når politikere mødes til forhandlinger, er de ikke altid enige. For at nå til enighed om et resultat bliver de nødt til stemme om resultatet. Hvis de kan nå til et flertal, kalder man resultatet af forhandlingerne for et forlig.

Grundloven er den lov, der kun giver boligejere ret til at eje deres grund

Grundloven er alle Danmarks love

Grundloven er Danmarks forfatning

Grundloven er en ny lov, der giver folketingsmedlemmer ret til at parkere på andres grunde.

Før en lov endeligt kan 1. behandles, skal den i høring. I høringsfasen kan forskellige parter (fx interesseorganisationer og borgere) udtale sig om deres holdning til første udkast af loven.

Før en lov endeligt kan vedtages, skal den i høring. I høringsfasen skal forskellige parter (fx interesseorganisationer og borgere) udtale sig om deres holdning til loven. Hvis ikke alle er hørt, kan loven ikke vedtages.

Før en lov endeligt kan vedtages, skal den i høring. I høringsfasen kan kun folketingsmedlemmerne udtale sig om deres holdning til loven.

Før en lov endeligt kan vedtages, skal den i høring. I høringsfasen kan forskellige parter (fx interesseorganisationer og borgere) udtale sig om deres holdning til loven.

Politiske ideer, der udtrykker en grundlæggende holdning til forholdet mellem menneske og samfund, og hvordan samfundet skal indrettes

Politiske partier, der udtrykker en grundlæggende holdning til forholdet mellem økonomien og samfund, og hvordan samfundet skal indrettes

Politiske partier, der udtrykker en utænkelig holdning til forholdet mellem menneske og samfund, og hvordan samfundet skal indrettes

Politiske ideer, der udtrykker en urealistisk holdning til forholdet mellem menneske og samfund, og hvordan samfundet skal indrettes

Vælgerne har holdninger om alle samfundsforhold, men går mere op i nogle holdninger end i andre. Det kalder man en mærkesag

De politiske partier har holdninger om alle samfundsforhold, men går mere op i nogle holdninger end i andre. Det kalder man en mærkesag

De politiske partier har holdninger om lovene, men går mere op i nogle love end i andre. Det kalder man en mærkesag

Vælgerne har holdninger om lovene, men går mere op i nogle love end i andre. Det kalder man en mærkesag