Font size
S
M
L
XL
WorksheetsDen meget store geografi-quiz
Total questions: 124
Worksheet time: 1hrs 2mins
Name
Class
Date
1.
Når et produkt fremstilles og håndteres på en måde, der ikke forringer Jordens resurser.
a)
Bæredygtig
b)
CO2-kvote
c)
Forbrændingsanlæg
d)
Forurening
e)
Forbrændingsanlæg
2.
Begrænset mængde af CO2, som det er aftalt, at en større virksomhed må udlede.
a)
CO2-kvote
b)
Genbrug
c)
Bæredygtig
d)
CO2-kvote
e)
Forbrændingsanlæg
3.
Et anlæg (fabrik), hvor skrald bliver brændt.
a)
Forbrændingsanlæg
b)
Forurening
c)
Genbrug
d)
Bæredygtig
e)
CO2-kvote
4.
Udledning af stoffer, der påvirker miljøet, og som er skadelige for de organismer, der lever her.
a)
Forurening
b)
Bæredygtig
c)
CO2-kvote
d)
Forbrændingsanlæg
e)
Genbrug
5.
Affald, der bruges i samme form og med samme formål igen.
a)
Genbrug
b)
Bæredygtig
c)
CO2-kvote
d)
Forurening
e)
Forbrændingsanlæg
6.
Kemisk forbindelse af nitrogen og oxygen. Et næringsstof for planter og bruges blandt andet i kunstgødning.
a)
Nitrat
b)
Smog
c)
Forvitring
d)
Bjergart
e)
Magma
7.
Dis af luftforurening, der fx lægger sig over storbyer.
a)
Smog
b)
Nitrat
c)
Forvitring
d)
Bjergart
e)
Magma
8.
En type hærdet materiale bestående af krystalliserede mineraler.
a)
Bjergart
b)
Nitrat
c)
Smog
d)
Forvitring
e)
Magma
9.
En proces, der gennem millioner af år er med til at forme Jordens overflade, som følge af nedbrydning under indflydelse af vind, vand, sollys og forurening.
a)
Forvitring
b)
Nitrat
c)
Smog
d)
Forvitring
e)
Bjergart
10.
Kredsløbet viser, hvordan bjergarter nedbrydes og gendannes i en evig cyklus.
a)
Geologisk kredsløb
b)
Jordskælvsbølger
c)
Forvitring
d)
Bjergart
e)
Magma
11.
Græsk for grød. Smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i Jordens indre.
a)
Magma
b)
Nitrat
c)
Forvitring
d)
Bjergart
e)
Lava
12.
Jordens kerne Inderste del af jorden. Er opdelt i en ydre og indre del.
a)
Jordens kerne
b)
Jordens kappe
c)
Kontinentalplade
d)
Konventionsstrømme
e)
Konstruktiv pladerand
13.
Laget mellem Jordens skorpe og Jordens kerne.
a)
Jordens kappe
b)
Jordens kerne
c)
Kontinentalplade
d)
Konventionsstrømme
e)
Destruktiv pladerand
14.
Et stykke af Jordens skorpe, der flyder på Jordens kappe. Jordens kontinenter ligger på disse plader.
a)
Kontinentalplade
b)
Jordens kerne
c)
Jordens kappe
d)
Konventionsstrømme
e)
Bevarende pladerand
15.
Et stykke af Jordens skorpe som ligger under oceanerne.
a)
Oceanbundsplade
b)
Jordens kerne
c)
Jordens kappe
d)
Kontinentalplade
e)
Dybhavsgrave
16.
Bølger, der sendes gennem Jorden i forbindelse med et jordskælv.
a)
Jordskælvsbølger
b)
Konventionsstrømme
c)
Konstruktiv pladerand
d)
Destruktiv pladerand
e)
Dybhavsgrave
17.
Når vand ændres fra flydende form til gasform.
a)
Fordampning
b)
Kondensering
c)
Grundvand
d)
Hydrotermfigur
e)
Nedsivning
18.
Når vand ændres fra gasform til flydende form.
a)
Kondensering
b)
Fordampning
c)
Tørke
d)
Grundvand
e)
Nedsivning
19.
Vand, som under jordoverfladen udfylder alle porer og sprækker i grus, sand og kalk.
a)
Grundvand
b)
Fordampning
c)
Kondensering
d)
Nedbør
e)
Nedsivning
20.
Figur, der viser mængden af nedbør samt temperaturen for et område i en periode.
a)
Hydrotermfigur
b)
Fordampning
c)
Kondensering
d)
Grundvand
e)
Nedsivning
21.
Vand i alle former, der falder ned fra skyerne, fx sne, hagl og regn.
a)
Nedbør
b)
Fordampning
c)
Kondensering
d)
Grundvand
e)
Nedsivning
22.
En del af den nedbør, der falder på jordoverfladen, siver ned gennem de forskellige lag i jorden. Når dette sker øges mængden af grundvand.
a)
Nedsivning
b)
Fordampning
c)
Kondensering
d)
Grundvand
e)
Tørke
23.
Perioder med udpræget mangel på nedbør. I disse perioder er fordampningen større end nedbøren.
a)
Tørke
b)
Fordampning
c)
Kondensering
d)
Grundvand
e)
Nedsivning
24.
En varm havstrøm i den nordlige del af Atlanterhavet. Det varme havvand medvirker til varmere klima i fx Nordnorge.
a)
Golfstrømmen
b)
Havstrømme
c)
Ocean
d)
Stigningsregn
e)
Ørken
25.
Strømme af havvand i oceanerne, der er i bevægelse. Er med til at fordele varmen fra solen rundt på jorden.
a)
Havstrømme
b)
Ocean
c)
Stigningsregn
d)
Den sydlige halvkugle.
e)
Ørken
26.
Den del af Jordens overflade, som mest er dækket af landjord. Kaldes også for landhalvkuglen.
a)
Den nordlige halvkugle.
b)
Havstrømme
c)
Stigningsregn
d)
Den sydlige halvkugle.
e)
Ørken
27.
Kaldes også et verdenshav. Stillehavet, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean er eksempler på dette.
a)
Ocean
b)
Havstrømme
c)
Den nordlige halvkugle.
d)
Den sydlige halvkugle.
e)
Ørken
28.
Regn, der dannes i forbindelse med, at fugtig luft skubbes op ad en bjergside. Luften køles af, og når dugpunktet nås, fortættes vanddampen og bliver til skyer, der giver nedbør.
a)
Stigningsregn
b)
Havstrømme
c)
Den nordlige halvkugle.
d)
Den sydlige halvkugle.
e)
Ørken
29.
Vand i havene påvirket af månens tiltrækning. Når vandstanden er høj, taler man om flod. Når vandstanden er lav, taler man om ebbe.
a)
Tidevand
b)
Havstrømme
c)
Den nordlige halvkugle.
d)
Den sydlige halvkugle.
e)
Ørken
30.
Den del af Jordens overflade, som mest er dækket af hav. Kaldes også for vandhalvkuglen.
a)
Den sydlige halvkugle.
b)
Havstrømme
c)
Den nordlige halvkugle.
d)
Tidevand
e)
Ørken
31.
Område med sparsom eller slet ingen plantevækst, hvor der årligt falder mindre end 250 mm nedbør.
a)
Ørken
b)
Havstrømme
c)
Stigningsregn
d)
Tidevand
e)
Stigningsregn
32.
De lodrette linjer som et verdenskort kan inddeles i som går fra nordpol til sydpol. Alle linjerne har et gradtal fra 0 til 180. De kan deles op i østlige og vestlige.
a)
Længdegrader
b)
Breddegrader
c)
Signatur
d)
Højdekurve
e)
Tidszoner
33.
De vandrette linjer som et verdenskort kan inddeles i. Alle linjerne har et gradtal fra 0 til 90, hvor 0° er den linje, som deler jordkloden i en nordlig halvkugle og en sydlig halvkugle (Ækvator).
a)
Breddegrader
b)
Længdegrader
c)
Signatur
d)
Højdekurve
e)
Tidszoner
34.
Tegn på et kort for, hvad der findes på jordoverfladen. Det kan være fx bebyggelse, veje, skove, enge og højspændingsledninger.
a)
Signatur
b)
Højdekurve
c)
Tidszoner
d)
Breddegrader
e)
Længdegrader
35.
På nogle kort er der indtegnet linjer, som angiver bakker og dale. Mellem hver linje er der et antal meter, så jo tættere linjerne ligger på kortet jo stejlere er der.
a)
Højdekurve
b)
Signatur
c)
Tidszoner
d)
Breddegrader
e)
Længdegrader
36.
Jorden kan inddeles i geografiske zoner, hvor man har det samme klokkeslæt. Fra nulmeridianen i Greenwich i England udgår der 24 zoner, og hver zone repræsenterer en time.
a)
Tidszoner
b)
Højdekurve
c)
Signatur
d)
Breddegrader
e)
Længdegrader
37.
Forkortelse for Global Positioning System, er et navigationssystem, der består af 33 satellitter, som kredser rundt om Jorden i ca. 20.000 km højde. Systemet kan med stor nøjagtighed bestemme ens position på jordkloden.
a)
GPS
b)
Højdekurve
c)
Tidszoner
d)
Breddegrader
e)
Længdegrader
38.
Et superkontinent som eksisterede før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer gennem pladetektonik.
a)
Pangæa
b)
Epicenter
c)
Seismograf
d)
Richterskalaen
e)
Dybhavsgrave
39.
Varmen fra jordens kerne bringer magma op mod jordens skorpe og overflade. Her bliver den afkølet og falder ned igen. Disse strømbevægelser er drivkraften i kontinentaldriften - eller de tektoniske pladers bevægelser.
a)
Konventionsstrømme
b)
Konstruktiv pladerand
c)
Destruktiv pladerand
d)
Bevarende pladerand
e)
Pangæa
40.
Jordens ydre, faste del (lithosfæren) er opdelt i stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden, da pladerne så at sige flyder afsted på den underliggende flydende kappe af magma
a)
Tektoniske plader
b)
Konstruktiv pladerand
c)
Destruktiv pladerand
d)
Bevarende pladerand
e)
Konventionsstrømme
41.
Når to tektoniske plader bevæger sig væk fra hinanden. Magma bobler op og der skabes nyt land.
a)
Konstruktiv pladerand
b)
Destruktiv pladerand
c)
Bevarende pladerand
d)
Konventionsstrømme
e)
Pangæa
42.
Når to tektoniske plader bevæger sig mod hinanden. Der kan her skabes 'foldebjerge' eller dybgrave. Det er også her man tit finder de voldsomste vulkaner.
a)
Destruktiv pladerand
b)
Konstruktiv pladerand
c)
Bevarende pladerand
d)
Konventionsstrømme
e)
Pangæa
43.
Når to tektoniske plader bevæger sig forbi hinanden på langs. En af de mest kendte eksempler er San Andreas-forkastningen, som ligger ved USA's vestkyst, hvor bl.a. de store byer San Fransisco og Los Angeles ofte er udsat for jordskælv, der skaber store ødelæggelser.
a)
Bevarende pladerand
b)
Konstruktiv pladerand
c)
Destruktiv pladerand
d)
Konventionsstrømme
e)
Pangæa
44.
Når en oceanbundsplade og en kontinentalplade støder mod hinanden, opstår der en fordybning ved den destruktive pladerand. Marianergraven i Stillehavet er et eksempel på dette, som er opstået ved, at Stillehavspladen presses ned under Den Filippinske Plade.
a)
Dybhavsgrave
b)
Bevarende pladerand
c)
Destruktiv pladerand
d)
Tektoniske plader
e)
Konventionsstrømme
45.
Et eksempel på en konstruktiv pladerand der går hele vejen ned gennem Atlanterhavet.
a)
Den Midtatlantiske Ryg
b)
Dybhavsgrave
c)
Bevarende pladerand
d)
Destruktiv pladerand
e)
Tektoniske plader
46.
Fællesbetegnelse for når jordskorpens plader bevæger væk fra hinanden, mod hinanden eller langs hinanden.
a)
Jordskælv
b)
Tektoniske plader
c)
Dybhavsgrave
d)
Konventionsstrømme
e)
Konstruktiv pladerand
47.
Bruges til at måle styrken af jordskælv. Skalaen måler vibrationernes styrke for at bestemme, hvor kraftigt jordskælvet er. For hvert tal man går op bliver jordskælvet 10 gange mere kraftigt.
a)
Richterskalaen
b)
Seismograf
c)
Hypocenter
d)
Epicenter
e)
Den Midtatlantiske Ryg
48.
Et apparat, der måler og optegner jordrystelser. Består i princippet af et ophængt lod forsynet med en spids eller pen. På denne måde kan der tegnes kurver, og man kan få et indtryk af jordskælvets styrke og retning.
a)
Seismograf
b)
Epicenter
c)
Pangæa
d)
Richterskalaen
e)
Dybhavsgrave
49.
Det sted hvor et jordskælvs energi frigives. Ligger lodret under epicentret, der ligger på Jordens overflade.
a)
Hypocenter
b)
Epicenter
c)
Seismograf
d)
Richterskalaen
e)
Dybhavsgrave
50.
Det punkt på jordoverfladen, der er lodret over det punkt, hvor et jordskælv udløses. Er placeret direkte over hypocenteret, der er det sted, hvor energien frigives.
a)
Epicenter
b)
Hypocenter
c)
Seismograf
d)
Richterskalaen
e)
Dybhavsgrave
51.
Når oceanbundsplader forskyder sig, og der på den måde opstår et jordskælv på havets bund, kan der dannes en enormt kraftig havbølge. Den dannes, fordi de store mængder havvand sættes i bevægelse af de mange kvadratkilometer havbund, som pludselig forskyder sig.
a)
Tsunamier
b)
Hot spot vulkan
c)
Eksplosionsvulkan
d)
Skjoldvulkan
e)
Epicenter
52.
Fællesbetegnelse for steder hvor der opstår en åbning i Jordens skorpe, hvor magma og gas kan stige op igennem. Opstår ved en sprække i jordskorpen, derfor ser man flest af dem i områderne omkring pladegrænserne.
a)
Vulkaner
b)
Hot spot vulkan
c)
Eksplosionsvulkan
d)
Skjoldvulkan
e)
Keglevulkan
53.
Denne vulkan dannes, når lavaen er meget tyndtflydende og derfor kan bevæge sig med stor hastighed. En høj hastighed betyder nemlig, at lavaen først størkner flere kilometer væk fra krateret.
a)
Skjoldvulkan
b)
Hot spot vulkan
c)
Eksplosionsvulkan
d)
Sprækkevulkan
e)
Keglevulkan
54.
Denne type vulkan opstår når de tektoniske plader bevæger sig væk fra hinanden. Den Midtatlantiske Ryg er et eksempel.
a)
Sprækkevulkan
b)
Hot spot vulkan
c)
Eksplosionsvulkan
d)
Skjoldvulkan
e)
Keglevulkan
55.
Ved denne vulkan finder man tyktflydende lava. Det betyder, at lavaen flyder langsomt og størkner allerede på vej ned ad siden på vulkanen, så den bliver høj og kegleformet.
a)
Keglevulkan
b)
Hot spot vulkan
c)
Eksplosionsvulkan
d)
Skjoldvulkan
e)
Sprækkevulkan
56.
Denne type af vulkan opstår i keglevulkaner. Magmaen i keglevulkanen er meget tyktflydende. Det betyder, at den kan størkne inde i vulkanen og danne en tyk og nærmest uigennemtrængelig prop, som gasserne ikke kan undslippe.
a)
Eksplosionsvulkan
b)
Hot spot vulkan
c)
Keglevulkan
d)
Skjoldvulkan
e)
Sprækkevulkan
57.
Nogle gange er konvektionsstrømmene i Jordens kappe så stærke, at de trænger gennem jordskorpen, og så kan der opstå vulkaner midt på en plade. Hawaii er et eksempel.
a)
Hot spot vulkan
b)
Eksplosionsvulkan
c)
Keglevulkan
d)
Skjoldvulkan
e)
Sprækkevulkan
58.
Ændringer i befolkningstallet sker som en konsekvens af fødsler, dødsfald samt ind- og udvandring, hvilket kan beskrives med en ligning.
a)
Befolkningsbalanceligning
b)
Befolkningspyramide
c)
Befolkningstæthed
d)
Blackers model
e)
Børnedødelighed
59.
En model, som på en enkel og overskuelig måde viser, hvor mange mennesker der findes i et land, fordelt på alder.
a)
Befolkningspyramide
b)
Befolkningstæthed
c)
Blackers model
d)
Børnedødelighed
e)
Demografi
60.
Når man dividerer den samlede befolkning op i det samlede landareal finder man, hvor mange indbyggere landet har fx antal mennesker pr. km2.
a)
Befolkningstæthed
b)
Blackers model
c)
Børnedødelighed
d)
Demografi
e)
Dødsrate
61.
Modellen kaldes også for ‘den demografiske transitionsmodel’ og den viser overgangen fra forholdsvis høje fødselstal og høje dødstal til forholdsvis lave fødsels- og dødstal. Udviklingen skyldes bedre levevilkår som regel gennem industrialisering.
a)
Blackers model
b)
Befolkningsbalanceligning
c)
Befolkningspyramide
d)
Befolkningstæthed
e)
Børnedødelighed
62.
Et udtryk for det antal levendefødte børn ud af tusind i en fødselsårgang, der dør, før de er fyldt 6 år.
a)
Børnedødelighed
b)
Befolkningsbalanceligning
c)
Befolkningspyramide
d)
Befolkningstæthed
e)
Blackers model
63.
På græsk betyder det ‘befolkningsbeskrivelse’. Det handler om at beskrive et områdes befolkningsforhold, befolkningens størrelse, sammensætning, udvikling osv.
a)
Demografi
b)
Immigration
c)
Middellevetid
d)
Migration
e)
Blackers model
64.
Et udtryk for antallet af dødsfald pr. år i forhold til 1000 indbyggere. Det angives normalt i promille - ‰.
a)
Dødsrate
b)
Fødselsrate
c)
Immigration
d)
Middellevetid
e)
Migration
65.
Et udtryk for antallet af fødsler (levendefødte) pr. år i forhold til 1000 indbyggere. Fødselsraten angives normalt i promille - ‰.
a)
Fødselsrate
b)
Blackers model
c)
Børnedødelighed
d)
Demografi
e)
Dødsrate
66.
Et andet ord er ‘indvandring’ og det siger noget om, når mennesker flytter til et andet land - enten permanent eller for en længere periode.
a)
Immigration
b)
Middellevetid
c)
Migration
d)
Spædbørnsdødelighed
e)
Emigration
67.
Siger noget om det gennemsnitlige antal år, som personer har udsigt til at leve i.
a)
Middellevetid
b)
Demografi
c)
Dødsrate
d)
Fødselsrate
e)
Immigration
68.
Når folk flytter fra et sted til et andet af forskellige årsager - fx flugt eller jobmuligheder.
a)
Migration
b)
Demografi
c)
Dødsrate
d)
Fødselsrate
e)
Immigration
69.
Et udtryk for antallet af børn, der dør, inden de fylder 1 år. Tallet beregnes som et gennemsnit af døde i forhold til 1000 nyfødte og angives normalt i promille - ‰.
a)
Spædbørnsdødelighed
b)
Børnedødelighed
c)
Demografi
d)
Dødsrate
e)
Fødselsrate
70.
Et andet ord er ‘udvandring’ og det siger noget om, når mennesker forlader et land - enten permanent eller for en længere periode.
a)
Emigration
b)
Fødselsrate
c)
Immigration
d)
Middellevetid
e)
Migration
71.
Planter, der dyrkes i landbruget.
a)
Afgrøde
b)
Braklægning
c)
Genmodificeret
d)
Gylle
e)
Konventionelt landbrug
72.
Mark, der ikke dyrkes.
a)
Braklægning
b)
Genmodificeret
c)
Gylle
d)
Konventionelt landbrug
e)
Kunstgødning
73.
Planter eller dyr, hvis gener er ændret.
a)
Genmodificeret
b)
Gylle
c)
Konventionelt landbrug
d)
Kunstgødning
e)
Stråforkorter
74.
Flydende staldgødning.
a)
Gylle
b)
Kunstgødning
c)
Stråforkorter
d)
Sædskifte
e)
Økologisk landbrug
75.
Landbrug, hvor der fx må bruges kunstgødning, pesticider og stråforkorter. Dyrene må holdes i stalde året rundt.
a)
Konventionelt landbrug
b)
Stråforkorter
c)
Sædskifte
d)
Økologisk landbrug
e)
Andelsbevægelsen
76.
Kemisk fremstillet gødning.
a)
Kunstgødning
b)
Afgrøde
c)
Braklægning
d)
Genmodificeret
e)
Gylle
77.
Midler, der bruges til at bremse plantens længdevækst.
a)
Stråforkorter
b)
Genmodificeret
c)
Sædskifte
d)
Økologisk landbrug
e)
Andelsbevægelsen
78.
Når man veksler mellem de afgrøder, der dyrkes på marken.
a)
Sædskifte
b)
Gylle
c)
Konventionelt landbrug
d)
Kunstgødning
e)
Stråforkorter
79.
Landbrug, hvor der fx ikke må bruges kunstgødning, genmodificerede afgrøder og stråforkorter. Der er særlige krav til husdyrhold og dyrevelfærd.
a)
Økologisk landbrug
b)
Konventionelt landbrug
c)
Kunstgødning
d)
Stråforkorter
e)
Sædskifte
80.
Da man i slutningen af 1800-tallet gik sammen om at eje produktionsmidler - fx landmændene ift. mejeriproduktion.
a)
Andelsbevægelsen
b)
Kunstgødning
c)
Stråforkorter
d)
Sædskifte
e)
Økologisk landbrug
81.
Et udtryk der siger noget om kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande. Det kommer til udtryk via produkter, penge, kommunikation, tanker og idéer, der bevæger sig Jorden rundt.
a)
Globalisering
b)
Infrastruktur
c)
Outsourcing
d)
Produktionskæde
e)
Skattely
82.
En betegnelse for alle de systemer, der forbinder enheder i et større system. Som regel bliver begrebet brugt om transport- og kommunikationssystemer.
a)
Infrastruktur
b)
Outsourcing
c)
Produktionskæde
d)
Skattely
e)
Globalisering
83.
Et økonomisk begreb, som handler om, at en virksomhed vælger at købe varer/ydelser, den tidligere selv har produceret, hos en underleverandør i lande, hvor det er billigere at få produceret varen/ydelsen end i oprindelseslandet.
a)
Outsourcing
b)
Produktionskæde
c)
Skattely
d)
Infrastruktur
e)
Globalisering
84.
Et udtryk der siger noget om de materialer, der flyder gennem en virksomhed for at producere en vare – fra råvare til det færdige produkt for forbrugeren.
a)
Produktionskæde
b)
Globalisering
c)
Infrastruktur
d)
Outsourcing
e)
Skattely
85.
Et land eller område, hvor skatten er væsentligt lavere end i det land, hvor en virksomhed eller privatperson oprindeligt hører til.
a)
Skattely
b)
Globalisering
c)
Infrastruktur
d)
Outsourcing
e)
Produktionskæde
86.
Morænebakker dannet i Saale-istiden, beliggende vest for hovedstilstandslinjen i Vestjylland.
a)
Bakkeøer
b)
Dødislandskab
c)
Gletsjer
d)
Indlandsis
e)
Iskappe
87.
Ujævnt morænelandskab, ofte med søer eller moser hvor store klumper af is er smeltet.
a)
Dødislandskab
b)
Gletsjer
c)
Indlandsis
d)
Iskappe
e)
Landhævning
88.
Stor ismasse, som bevæger sig i kraft af det enorme tryk, som isen laver.
a)
Gletsjer
b)
Indlandsis
c)
Iskappe
d)
Landhævning
e)
Moræne
89.
Sammenhængende ismasse, som dækker et areal større end 50.000 km².
a)
Indlandsis
b)
Iskappe
c)
Landhævning
d)
Moræne
e)
Randmoræne
90.
Sammenhængende ismasse, som dækker et areal mindre end 50.000 km².
a)
Iskappe
b)
Bakkeøer
c)
Dødislandskab
d)
Gletsjer
e)
Indlandsis
91.
Når store landmasser hæver sig efter at have været presset nedad af store mængder is under istiden.
a)
Landhævning
b)
Moræne
c)
Randmoræne
d)
Saale-istiden
e)
Weichsel-istiden
92.
Blanding af sten, grus, sand, silt og ler, som en gletsjer har afsat, da den bevægede sig hen over landskabet.
a)
Moræne
b)
Randmoræne
c)
Saale-istiden
d)
Weichsel-istiden
e)
Hovedstilstandslinjen
93.
Morænebakke dannet ved gletsjerens isrand.
a)
Randmoræne
b)
Indlandsis
c)
Iskappe
d)
Landhævning
e)
Moræne
94.
Den næst-seneste istids-periode som foregik 390-130.000 år før nu.
a)
Saale-istiden
b)
Weichsel-istiden
c)
Hovedstilstandslinjen
d)
Smeltevandsslette
95.
Den seneste istids-periode som foregik 115.000-9500 f.v.t.
a)
Weichsel-istiden
b)
Landhævning
c)
Moræne
d)
Randmoræne
e)
Saale-istiden
96.
Linie gennem Jylland som angiver grænsen for udbredelsen af gletcherisen i Weichel-istiden.
a)
Hovedstilstandslinjen
b)
Indlandsis
c)
Iskappe
d)
Landhævning
e)
Moræne
97.
Flodslette skabt af smeltevand fra en gletcher
a)
Smeltevandsslette
b)
Bakkeøer
c)
Dødislandskab
d)
Gletsjer
e)
Indlandsis
98.
Udtryk for tilbagekastning af lys og dets intensitet. Jo højere tal jo mere lys reflekteres.
a)
Albedo
b)
Klimazoner
c)
Kystklima
d)
Plantebælter
e)
Solpletter
99.
Klima, der relaterer sig til fast land. Typisk høje temperaturer om sommeren og meget kolde temperaturer om vinteren.
a)
Fastlandsklima
b)
Kystklima
c)
Plantebælter
d)
Solpletter
e)
Strålingsbalance
100.
Udboret is fra eksempelvis indlandsisen. Har form som en lang cylinder og kan bruges til at datere klima mange år tilbage.
a)
Iskerner
b)
Klimazoner
c)
Kystklima
d)
Plantebælter
e)
Solpletter
101.
Udtryk for vejret over en længere årrække - typisk 30 år.
a)
Klima
b)
Klimaforandringer
c)
Klimazoner
d)
Kystklima
e)
Plantebælter
102.
Forandringer i det normale klima, som fx kan skyldes menneskers påvirkning af naturen.
a)
Klimaforandringer
b)
Kystklima
c)
Plantebælter
d)
Solpletter
e)
Strålingsbalance
103.
Inddelingen af Jorden i zoner med hver sine karakteristika for klimaet. Vahls klimainddeling: polar, tempereret, subtropisk og tropisk klima.
a)
Klimazoner
b)
Plantebælter
c)
Solpletter
d)
Strålingsbalance
e)
Vahls klimainddeling
104.
Klima, der relaterer sig til landområder tæt på havet, hvor vandets temperatur i det omkringliggende hav påvirker temperaturen på land. Typisk er der milde vintre og milde somre.
a)
Kystklima
b)
Fastlandsklima
c)
Iskerner
d)
Klima
e)
Klimaforandringer
105.
Zoner på jorden der som regel har sammenhæng med klimazoner og er et udtryk for, hvilken type planter der er almindelige i forskellige klimazoner.
a)
Plantebælter
b)
Iskerner
c)
Klima
d)
Klimaforandringer
e)
Klimazoner
106.
Område på Solen, hvor magnetfeltet er kraftigere end det omkringliggende og temperaturen er lavere.
a)
Solpletter
b)
Iskerner
c)
Klima
d)
Klimaforandringer
e)
Klimazoner
107.
Balancen mellem indstråling på Jorden og udstråling.
a)
Strålingsbalance
b)
Albedo
c)
Fastlandsklima
d)
Iskerner
e)
Klima
108.
Inddeling af Jorden i klimazoner, bedømt ud fra klimatiske forhold og plantebælter. Opfundet af den danske geograf og botaniker Martin Vahl.
a)
Vahls klimainddeling
b)
Albedo
c)
Fastlandsklima
d)
Iskerner
e)
Klima
109.
Når man ikke kan læse og skrive - fx pga. manglende skolegang.
a)
Analfabetisme
b)
BNP (bruttonationalprodukt)
c)
Erhvervsfordeling
d)
Fattigdomscirkel
e)
HDI (Human Development Index)
110.
Siger noget om værdien af den samlede produktion i et land minus værdien af de varer og tjenester, der er blevet brugt til produktionen.
a)
BNP (bruttonationalprodukt)
b)
HDI (Human Development Index)
c)
I-land
d)
Primære erhverv
e)
Sekundære erhverv
111.
Det som man har som erhverv kan inddeles i 3 forskellige kategorier; Primær, sekundær og tertiær. Kaldes også for ‘Fourastiés udviklingsmodel’.
a)
Erhvervsfordeling
b)
Fattigdomscirkel
c)
HDI (Human Development Index)
d)
I-land
e)
Uland
112.
Et ord der siger noget om at fattigdommen fortsætter når den først har fået fat, hvis der ikke bliver gjort noget aktivt for at hjælpe den fattige ud af den.
a)
Fattigdomscirkel
b)
HDI (Human Development Index)
c)
I-land
d)
Primære erhverv
e)
Sekundære erhverv
113.
Et begreb der siger noget om menneskets udvikling, hvor man måler et lands gennemsnitlige resultater på tre grundlæggende områder: 1. Forventet levealder, 2. Uddannelse og 3. Indtægt (BNP pr. indbygger).
a)
HDI (Human Development Index)
b)
Analfabetisme
c)
BNP (bruttonationalprodukt)
d)
Erhvervsfordeling
e)
Fattigdomscirkel
114.
Et begreb der bruges om et industrialiseret og rigt land. Modsat er fattige lande, der kaldes for ulande, som er en forkortelse for udviklingslande.
a)
I-land
b)
Sekundære erhverv
c)
Tertiære erhverv
d)
U-land
e)
Verdensmål
115.
En fællesbetegnelse for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri samt de erhverv, som direkte udnytter naturresurserne.
a)
Primære erhverv
b)
Sekundære erhverv
c)
Tertiære erhverv
d)
U-land
e)
Verdensmål
116.
En fællesbetegnelse for de erhverv som også bliver kaldt de forarbejdende erhverv, fordi det er disse erhverv, der forarbejder råvarerne.
a)
Sekundære erhverv
b)
Tertiære erhverv
c)
U-land
d)
Verdensmål
e)
Primære erhverv
117.
Kaldes også for serviceerhverv og er en fællesbetegnelse for de erhverv, hvor man ikke fremstiller eller bearbejder fysiske varer, men i stedet yder tjenester/service.
a)
Tertiære erhverv
b)
HDI (Human Development Index)
c)
I-land
d)
Primære erhverv
e)
Sekundære erhverv
118.
Et begreb der bruges om fattige lande og som er en forkortelse for ‘udviklingsland’.
a)
U-land
b)
Erhvervsfordeling
c)
Fattigdomscirkel
d)
HDI (Human Development Index)
e)
I-land
119.
17 konkrete mål som FN har opsat og som forpligter de 193 medlemslande til at arbejde for en bedre verden.
a)
Verdensmål
b)
Erhvervsfordeling
c)
Fattigdomscirkel
d)
HDI (Human Development Index)
e)
I-land
120.
Faktorer for, hvad der trækker eller skubber mennesker fra landområder til byområder.
a)
Push-pull faktorer
b)
Urbanisering
c)
Offentlig sektor
d)
Privat sektor
e)
Nepotisme
121.
Udvikling af byer og byområder, hvor folk flytter fra land til by.
a)
Urbanisering
b)
Offentlig sektor
c)
Privat sektor
d)
Nepotisme
e)
Push-pull faktorer
122.
Erhverv og ydelser, der er betalt af stat, regioner og kommuner.
a)
Offentlig sektor
b)
Privat sektor
c)
Nepotisme
d)
Push-pull faktorer
e)
Urbanisering
123.
Erhverv, der er drevet og betalt af private virksomheder.
a)
Privat sektor
b)
Push-pull faktorer
c)
Urbanisering
d)
Offentlig sektor
e)
Urbanisering
124.
Når man tilgodeser folk fra ens familie ved udnævnelse af tillidsposter eller indgåelse af kontrakter.
a)
Nepotisme
b)
Push-pull faktorer
c)
Urbanisering
d)
Offentlig sektor
e)
Privat sektor
Reset