Vælgeradfærdsteori der forklarer vælgerens adfærd ud fra både et gruppeperspektiv, men også et individuelt perspektiv hvor vælgerens adfærd forklares ud fra vælgerens politiske socialisering.

Vælgeradfærdsteori der forklarer vælgerens adfærd ud fra nyttemaksimering, hvor vælgeren stemmer efter at maksimere sin egen velstand og velfærd mest muligt.

Vælgeradfærdsteori der forklarer vælgeradfærd ud fra vælgerens holdning til bestemte politiske emner, hvor vælgerens holdninger og værdier til de emner er afgørende for stemmeadfærden.

Udtryk for en vælgers psykologiske identifikation med et politisk parti, uden at der behøver at være tale om medlemskab af partiet.

Udtryk for en udviklingsproces hvorigennem vi mennesker erhverver os politiske orienteringspunkter og holdninger, der gør det muligt at begå sig i de politiske omgivelser.

Handler om, at individet opnår så meget tilfredsstillelse af et behov eller ønske som muligt. I forbindelse med vælgere vil det derfor handle om, at vælgeren vil placere sin stemme der, hvor vælgeren oplever chancen for at få tilfredsstillet flest mulige af sine behov og ønsker.

Når en vælger anvender straf eller belønning, i form af sin stemmeadfærd, over for en siddende regerings resultater i forbindelse med et valg (vælgeren er bagudskuende)

Handler om, at vælgerne konkret kigger på, hvilke af de politiske partier der ser ud til at øge vælgerens økonomiske velstand mest muligt.

Vælgere, der ved partivalget tager udgangspunkt i deres egeninteresse. Sådanne vælgere stemmer altså ud fra en rationel kalkule over, hvad der giver størst fordel for ham/hende selv.

Vælgere der tænker på samfundsinteressen på længere sigt og derfor vil være tilbøjelig til at stemme efter langsigtede hensyn f.eks. stemme på partier, som går ind for et bedre miljø og klima, også selvom det på den korte bane kan betyde øgede udgifter i forbindelse med betaling for bæredygtige energikilder og økologiske fødevarer.

Ifølge denne model stemmer issue-voteren på det parti, hvis holdninger ligger nærmest på, hvad han eller hun selv finder vigtigt.

Ifølge denne model, der tilhører issue voting-teorien, stemmer vælgerne ikke nødvendigvis på det parti, der bedst repræsenterer deres holdninger. I stedet stemmer de ’ekstremt’ for at trække den førte politik i en bestemt retning.