Demokrati - Hvem bestemmer i Danmark?

Demokrati - Hvem bestemmer i Danmark?

By Christina Hvolby

Plan for i dag

Demokrati-uge

Onsdag

​Morgensamling

EU-lande

Fælles projekt med 4.A og 5.B​

​

​

​

​

Tirsdag

​Håndværksmuseet 08:00-13:00

Vi snakker om det, vi har oplevet resten af tiden​

​

​

Mnadag

​Morgensamling

Magtens Tredeling

​

​Efter 10-pausen

Skibet er ladet med rettigheder...

Byg en by - demokrati​

​

Spørgsmål til håndværksmueet (blandede grupper)​

​

​

Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og en mere demokratisk styreform.

​Frederik den 7.

Født den 6. oktober 1808

Død den ​15. november 1863

Multiple Choice

Hvem indførte Danmarks Riges Grundlov?

• Christian den 9.

• Frederik den 6.

• Frederik den 10.

• Frederik den 7.

Multiple Choice

Hvornår blev Grundloven indført for første gang?

• Den 7. juli 1839

• Den 6. oktober 1989

• Den 5. juni 1849

Folkeafstemninger bestemmer hvem der sidder i folketinget

​179 mennesker træffer beslutninger for os

Christiansborg Slot i København er hjemsted for Folketinget, der består af 179 politikere. De er valgt ved en folkeafstemning til at træffe beslutninger for samfundet på folkets vegne. Derved har vi i Danmark dét, man kalder et repræsentativt demokrati

Some text here about the topic of discussion

Winston Churchill

En politiker med succes må kunne forudsige, hvad der sker i morgen, om en uge og om et år – og samtidig være i stand til at give en plausibel forklaring på, hvorfor det ikke skete.

Junigrundloven - tredelingen af magten

​Grundloven fra 1849, der efterfølgende blev kendt som Junigrundloven, var inspireret af andre landes forfatninger – eksempelvis Belgien og Norge – og tog udgangspunkt i ideerne om magtens tredeling i form af en udøvende, lovgivende og dømmende magt. Nogle af de centrale punkter var:

​

• Rigsdagen skulle bestå af to kamre, nemlig Folketinget og Landstinget.

• De borgerlige frihedsrettigheder blev slået fast: ytrings-, forenings-, trykke- og forsamlingsfrihed. Ejendomsretten var ukrænkelig.

• Den indførte stemmeret var begrænset.

• Danmarks folkekirke skulle være evangelisk-luthersk.

Magtens tredeling

I Danmark er der på det statslige niveau en opdeling mellem den lovgivende magt (principielt Folketinget og statsoverhovedet, det vil sige regeringen, i forening), den udøvende magt (statsoverhovedet, det vil sige regeringen, og underorganer) og den dømmende magt (domstolene).

Subject | Subject

Some text here about the topic of discussion