Spørgsmål 1:

Hvad indebærer antibiotikaresistens?

• A: At mennesker bliver resistente, således at antibiotika ikke har virkning på dem.

• B: At kroppen får en allergisk reaktion på antibiotika-molekylerne som indtages, så der udvikles sygdom

• C: At bakterier bliver resistente overfor et antibiotikum, således at de ikke længere reagerer på det. Dermed bliver de sværere at bekæmpe.

• D: At antibiotika virker endnu bedre end oprindeligt.

Spørgsmål 2:

I hvilke situationer vil der selekteres for antibiotika-resistensgener? (Hvornår giver det bakterier en overlevelses-fordel at have resistensgener, således at de kan øge deres udbredelse)

• A: Når vi mennesker bruger antibiotika.

• B: Når naturlige antibiotika findes naturligt i bakteriernes omgivelser. Mikroorganismer bruger dem nemlig imod hinanden.

• C: Når mikroorganismerne bevidst beslutter at det vil være bedst for deres overlevelsesmuligheder.

• D: Både A og B

Spørgsmål 3:

Vælg den rigtige påstand om antibiotika

• A: Antibiotika bruges både imod bakterier og virus.

• B: Antibiotika bruges kun mod virus.

• C: Antibiotika bruges mod bakterier, men ikke imod virus.

• D: Antibiotika bruges kun mod svampeinfektioner.

Spørgsmål 4:

Hvem opdagede det antibiotika som kaldes penicillin?

• A: Alexander Fleming (1928).

• B: Fleming Alexander (1935).

• C: Charles Darwin (1888).

• D: Louis Pasteur (1944).

Spørgsmål 5:

Penicillin dannes i naturen af…

• A: Planter

• B: Svampe

• C: Andre bakterier

• D: Det dannes ikke af organismer I naturen. Det kan kun fremstilles på en fabrik.

Spørgsmål 6:

Hvornår bruger man antibiotika med ”smalt spektrum”?

• A: I enhver behandling af infektion.

• B: Når man ikke ved hvilken bakterie som er årsag til infektionen.

• C: Når man først har undersøgt hvilken bakterie som er årsag til infektionen.

• D: Når bakterierne har lange og smalle celler.

Spørgsmål 7:

Hvornår kan det være relevant at bruge antibiotika med ”bredt spektrum”?

• A: I enhver behandling af infektion.

• B: Når der er behov for akut behandling, og man ikke ved hvilken bakterie som er årsag til infektionen, da disse antibiotika kan ramme mange forskellige bakteriearter samtidig. Hyppig brug af bredspektret antibiotika indebærer derfor øget risiko for at selektere bakterier med resistensgener.

• C: Når man først har undersøgt hvilken bakterie som er årsag til infektionen.

• D: Når bakterierne har lange og smalle celler.

Spørgsmål 8:

Hvorfor bør man ikke bare tage antibiotika ”for en sikkerheds skyld” når man er syg?

• A: Det er ikke sikkert at det vil virke, fx hvis infektionen skyldes virus.

• B: Man risikerer at slå bakterier ihjel som er sundhedsfremmende. Dette kan bidrage til sygdom. Desuden efterlades ledig plads, som kan overtages af resistente bakterier.

• C: Antibiotika kan, som andre mediciner, have bivirkninger.

• D: Både A, B og C.

Spørgsmål 9:

Påvirker din egen brug af antibiotika også din omverden?

• A: Nej, antibiotika og bakterierne nedbrydes og udskilles med min afføring. Og derefter er det helt væk og kan ikke påvirke andre.

• B: Ja, jeg kan overføre resistente bakterier til andre mennesker via fx min hud og hoste, samt via spildevand.

• C: Ja, men kun hvis jeg ikke bliver rask. For så har antibiotikummet jo ikke virket.

• D: Kun hvis jeg glemmer at vaske hænder.

Spørgsmål 10:

I nogle husdyrhold anvendes en del antibiotika. Har brug af antibiotika til dyr betydning for mennesker?

• A: Kun hvis man ved en fejl kommer til at bruge dyrs medicin til mennesker.

• B: Ja. Nogle bakterier kan nemlig både inficere dyr og mennesker (zoonotiske bakterier).

• C: Ja. Skadelige bakterier kan nemlig på forskellige måder erhverve sig resistens-gener fra omgivelserne, fx fra bakterier som lever i dyr.

• D: Både B og C.