I denne ideologi spiller staten en central rolle for lige udviklingsmuligheder og lige rettigheder for den enkelte borger i et samfund. Ideologien skal sikre en mere lige indkomstfordeling i samfundet via reformer inden for rammerne af den private ejendomsret og en reguleret form for kapitalistisk økonomi.

De fire gamle partier (K, V, S og RV) var denne type parti. Hvert af partierne repræsenterede forskellige befolkningsgrupper, f.eks. stemte arbejdere på S, mens bønder stemte på V. Denne form for parti var stærkt forankret i de klassiske ideologier.

Denne politiske orientering handler om post-materielle emner som f.eks. kvindesagen og miljø. Der har inden for nogle områder været en udvikling fra fokus på materialistiske (f.eks. økonomi og sikkerhed) emner til postmaterialistiske.

Dette segment i Minervamodellen er karakteriseret ved at indeholde personer, der er traditionelle og materialistiske. Der er en lille overvægt af mænd og personer i segmentet har typisk lav uddannelse, høj indkomst og arbejder faglært. Personer i dette segment er gør-det-selv-typen, der vægter signalværdi.

Denne faktor dækker over både en popularitetsfaktor og en kontinuitetsfaktor. Popularitetsfaktoren handler om, at partier selvsagt overvejer, hvor populære forskellige politiske standpunkter antages at være i befolkningen, men at de også er nødt til at tage højde for, om hvorvidt der er sammenhæng i deres politiske standpunkter over tid.

Denne faktor dækker over det faktum, at et parti i valg af politisk standpunkt er nødt til at overveje, hvilke andre partier man kan arbejde sammen med for at opnå et flertal i Folketinget. Partier vil derfor ofte forsøge at vælge et standpunkt, der kan holde sammen på deres koalition af partier eller prøve at bryde med modpartens koalition.

Ifølge denne model kan partiers politiske standpunkter forklares ud fra en kombination af deres ideologi, deres muligheder for samarbejde i parlamentet, hvad befolkningen gerne vil have og partiformandens troværdighed.

Den grundlæggende antagelse i denne model er, at mennesker er rationelle og egoistiske, dvs. at de er bevidste om, hvordan man bedst sikrer sine egne politiske og økonomiske interesser. Og det er ud fra denne antagelse, man skal forstå og forklare politik.

Betegnelse for typen af partiadfærd, når et parti går efter at komme i regering.

Betegnelse for typen af partiadfærd, når et parti går efter at få mest muligt af sin politik gennemført.

Ifølge denne model stemmer vælgerne på det parti, som de er mest enige med

Ifølge denne model stemmer vælgerne på det parti, som mest intenst tilkendegiver holdninger omkring de ’issues’, som er vigtige for vælgerne

Denne form for lighed betyder, at alle individer har samme rettigheder uanset hvad køn, race, religion, seksualitet etc., de har.

Denne form for lighed betyder, at man ønsker at skabe lige muligheder og livschancer ligegyldigt hvilken klasseposition, man fødes ind i.

Denne form for lighed betyder, at alle personer inden for én social klasse skal nå de samme resultater, som personer inden for andre socialklasser. F.eks. ved i sundhedssystemet at tilbyde personer med kort eller ingen uddannelse mere hjælp og vejledning.

Ressource og egenskaber som en person kan have mere eller mindre af

Dette er et for udtryk for de indlærte koder, der lægger rammerne for individets handlinger i hverdagen, dets vaner og holdninger, og den måde, individet opfører sig på.

Dette begreb betegner et afgrænset socialt område eller en social arena i samfundet, f.eks. uddannelsesområdet.

Denne socialgruppe består af godsejere, selvstændige med mindst 21 underordnede, folk med lang videregående uddannelse

Denne socialgruppe består af selvstændige med 6-20 underordnede, folk med mellemlang videregående uddannelse

Denne socialgruppe består af ufaglærte arbejdere

Denne velfærdsmodel er karakteriseret ved, at alle, der er bosiddende i landet, hvor en ydelse kan være relevant at tildele en borger, kan få ydelsen tildelt. Dette princip er mest dominerende på serviceområdet, og mindre hvad angår indkomstoverførsler, hvor flere og flere ydelser bliver indtægtsgradueret.

Denne velfærdsmodel er karakteriseret ved, at folk i arbejde og familier, hvor den ene af forældrene er i arbejde, er berettiget til ydelser fra det offentlige i tilfælde af sociale begivenheder. Beskæftigelse er således et af de centrale tildelingskriterier.

Denne udfordring for den danske velfærdsstat omhandler den stigende globale konkurrence om investeringer, arbejdspladser, dygtig arbejdskraft og produktion.

Denne udfordring for den danske velfærdsstat omhandler den demografiske udvikling i Danmark, hvor befolkningssammensætningen i fremtiden vil består af færre personer på arbejdsmarkedet til at forsørge dem, der har trukket sig tilbage.

Dette begreb betegner, at borgerne selv skal betale en del af eller det hele den velfærdsydelse, de modtager.

Dette begreb betegner, at det offentlige betaler private virksomheder for at løse velfærdsopgaver.

I denne demokratiopfattelse betragtes demokratiet som en livsstil. Det centrale er dialogen, og en afstemning uden forudgående dialog, betragtes ikke som demokrati.

I denne demokratiopfattelse betragtes demokratiet som en styreform, hvor demokratiets vigtigste opgave er at sikre effektiviteten af den politiske styring. Demokratiet er dermed et middel og ikke målet i sig selv.

Aktør B indretter sig efter aktør As ønsker – uden at aktør A gør noget. Fordi aktør A kan sanktionere aktør B

Vores handlinger er påvirket af socialt skabte institutioner (normer), uden at vi er bevidste om det

Indholdstomme plusord, der får betydning gennem diskursen. Det vil ofte være disse ord, som forskellige diskurser kæmper om skabe en forståelse af

Dette betegner det fænomen, at interesseorganisationer forsøger at påvirke politiske beslutninger. Dette kan de gøre ved at præsentere politikerne for viden, som de måske ikke selv besidder, og det kan derfor diskuteres, om dette er et demokratisk problem eller ej.

Denne model illustrerer, hvordan det danske politiske system fungerer med fire aktører: borgere/vælgere, folkevalgte politikere, regering og ministre og embedsmænd. Magten udgår fra borgerne og påvirker i sidste ende borgerne.