Ifølge tilhængere af denne ideologi er individet fornuftigt, rationelt og stræber til enhver tid efter størst mulig lykke og selvtilfredsstillelse. Der mener tilhængere af denne ideologi også, at staten skal være så lille så mulig og skal blande sig mindst muligt i økonomien og borgernes hverdag.

Ifølge tilhængere af denne ideologi er individet svagt og ufornuftigt, og der er derfor brug for autoriteter til at styre mennesket. Staten er en naturlig autoritet, der skal være stærk, men lille. Den skal sørge for ro og orden, men det er i de sociale fællesskaber, at sociale udfordringer skal løftes.

Tilhængere af denne ideologi mener, at markedsøkonomien skal være den primære motor for vækst, men samtidig er det nødvendigt med en stor offentlig sektor, der kan udligne de forskelle, som markedsøkonomien skaber. Man kan argumentere for, at de fleste partier i Folketinget tilhører denne ideologi, idet de bakker op om den danske velfærdsstat.

Denne type politik handler om det materielle, dvs. hvordan goderne fordeles i samfundet. Den politiske højre-venstre skala inden for dette område er bundet til det gamle industrisamfund og var nærmest enerådig frem til 1970'erne.

Denne type politik handler om emner som f.eks. ligestilling, indvandring og miljø. Der har inden for nogle områder været en udvikling fra fokus på materialistiske (f.eks. økonomi og sikkerhed) emner til postmaterialistiske.

Denne form for lighed betyder, at alle individer har samme rettigheder uanset hvad køn, race, religion, seksualitet etc., de har.

Denne form for lighed betyder, at man ønsker at skabe lige muligheder og livschancer ligegyldigt hvilken klasseposition, man fødes ind i.

Denne form for lighed betyder, at alle personer inden for f.eks. én social klasse skal nå de samme resultater, som personer inden for andre socialklasser. F.eks. ved i sundhedssystemet at tilbyde personer med kort eller ingen uddannelse mere hjælp og vejledning.

Det underrepræsenterede køn foretrækkes uanset ansøgeres kvalifikationer.

Det underrepræsenterede køn foretrækkes kun, når ansøgere står lige med hensyn til kvalifikationer.

Denne form for magt forekommer ved, at aktører der skal tage beslutninger omkring et bestemt emne er påvirket til at tænke om emnet på en bestemt måde. Et eksempel er at omtale SU som 'cafépenge' og derved påvirke folk til at tænke, at SU egentlig er overflødigt og skabe opbakning til nedskæringer i SU'en. Medierne, politikere og andre opinionsledere (meningsdannere) er eksempler på aktører, der besidder denne form for magt.

Denne form for magt handler om de normer og værdier, som vi til daglig lever efter. Det er en magt som har stor indflydelse på, hvordan vi tænker og dermed hvad der er tilladt og forbudt i samfundet. Der er typisk ikke nogen aktører, der besidder denne form for magt, men man kan udnytte denne magt - at folk har en samfundsskabt opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert - til at påvirke folks holdninger om bestemte emner ved at koble dem til emner, som der allerede eksisterer normer omkring.

Den socialisering der finder sted i familien.

Den socialisering der finder sted i børneinstitutioner, i skolen, blandt legekammerater og i massemedierne.

Den socialisering, der foregår gennem medier. Det vil sige den måde film, tv-serier, internet og sociale medier påvirker vores normer og værdier.

Begreb der beskriver, at kvinder og mænd typisk arbejder i forskellige brancher og fag: Kvinder f.eks. som sygeplejersker i den offentlige sektor og mænd i byggebranchen.

Begreb der beskriver, at mænd i langt højere grad end kvinder besidder lederstillinger.