Font size
WorksheetsAntibiotika-resistens - Multiple choice (Bio B)
Total questions: 13
Worksheet time: 10mins
Spørgsmål 1:
Hvad indebærer antibiotikaresistens?
A: At mennesker bliver resistente, således at antibiotika ikke har virkning på dem.
B: At kroppen får en allergisk reaktion på antibiotika-molekylerne som indtages, så der udvikles sygdom
C: At bakterier bliver resistente overfor et antibiotikum, således at de ikke længere reagerer på det. Dermed bliver de sværere at bekæmpe.
D: At antibiotika virker endnu bedre end oprindeligt.
Spørgsmål 2:
I hvilke situationer vil der selekteres for antibiotika-resistensgener? (Hvornår giver det bakterier en overlevelses-fordel at have resistensgener, således at de kan øge deres udbredelse)
A: Når vi mennesker bruger antibiotika.
B: Når naturlige antibiotika findes naturligt i bakteriernes omgivelser. Mikroorganismer bruger dem nemlig imod hinanden.
C: Når mikroorganismerne bevidst beslutter at det vil være bedst for deres overlevelsesmuligheder.
D: Både A og B
Spørgsmål 3:
Vælg den rigtige påstand om antibiotika
A: Antibiotika bruges både imod bakterier og virus.
B: Antibiotika bruges kun mod virus.
C: Antibiotika bruges mod bakterier, men ikke imod virus.
D: Antibiotika bruges kun mod svampeinfektioner.
Spørgsmål 4:
Hvem opdagede det antibiotika som kaldes penicillin?
A: Alexander Fleming (1928).
B: Fleming Alexander (1935).
C: Charles Darwin (1888).
D: Louis Pasteur (1944).
Spørgsmål 5:
Penicillin dannes i naturen af…
A: Planter
B: Svampe
C: Andre bakterier
D: Det dannes ikke af organismer I naturen. Det kan kun fremstilles på en fabrik.
Spørgsmål 6:
Hvornår bruger man antibiotika med ”smalt spektrum”?
A: I enhver behandling af infektion.
B: Når man ikke ved hvilken bakterie som er årsag til infektionen.
C: Når man først har undersøgt hvilken bakterie som er årsag til infektionen.
D: Når bakterierne har lange og smalle celler.
Spørgsmål 7:
Hvornår kan det være relevant at bruge antibiotika med ”bredt spektrum”?
A: I enhver behandling af infektion.
B: Når der er behov for akut behandling, og man ikke ved hvilken bakterie som er årsag til infektionen, da disse antibiotika kan ramme mange forskellige bakteriearter samtidig. Hyppig brug af bredspektret antibiotika indebærer derfor øget risiko for at selektere bakterier med resistensgener.
C: Når man først har undersøgt hvilken bakterie som er årsag til infektionen.
D: Når bakterierne har lange og smalle celler.
Spørgsmål 8:
Hvorfor bør man ikke bare tage antibiotika ”for en sikkerheds skyld” når man er syg?
A: Det er ikke sikkert at det vil virke, fx hvis infektionen skyldes virus.
B: Man risikerer at slå bakterier ihjel som er sundhedsfremmende. Dette kan bidrage til sygdom. Desuden efterlades ledig plads, som kan overtages af resistente bakterier.
C: Antibiotika kan, som andre mediciner, have bivirkninger.
D: Både A, B og C.
Spørgsmål 9:
Påvirker din egen brug af antibiotika også din omverden?
A: Nej, antibiotika og bakterierne nedbrydes og udskilles med min afføring. Og derefter er det helt væk og kan ikke påvirke andre.
B: Ja, jeg kan overføre resistente bakterier til andre mennesker via fx min hud og hoste, samt via spildevand.
C: Ja, men kun hvis jeg ikke bliver rask. For så har antibiotikummet jo ikke virket.
D: Kun hvis jeg glemmer at vaske hænder.
Spørgsmål 10:
I nogle husdyrhold anvendes en del antibiotika. Har brug af antibiotika til dyr betydning for mennesker?
A: Kun hvis man ved en fejl kommer til at bruge dyrs medicin til mennesker.
B: Ja. Nogle bakterier kan nemlig både inficere dyr og mennesker (zoonotiske bakterier).
C: Ja. Skadelige bakterier kan nemlig på forskellige måder erhverve sig resistens-gener fra omgivelserne, fx fra bakterier som lever i dyr.
D: Både B og C.
Spørgsmål 11:
Hvilken påstand om antibiotika og sygdomsbekæmpelse er sand?
A: Et lægemiddel kan kun kaldes antibiotika, hvis det slår bakterier helt ihjel, og helt alene kan fjerne sygdommen.
B: Ingen antibiotika kan dræbe bakterier. De bliver kun hæmmet. Bagefter skal immunforsvaret tage sig af at dræbe dem.
C: Nogle antibiotika dræber bakterier, andre hæmmer kun deres udvikling/vækst. At fjerne sygdommen kræver samarbejde mellem antibiotikum og immunforsvaret.
D: Antibiotika påvirker kun virus. Så man skal huske at anvende den type antibiotikum som passer til den specifikke virus, fx et som virker imod Influenza A-virus.
Spørgsmål 12:
Resistens-gener sidder som regel i bakteriens plasmid-DNA (små ringformede DNA-stykker). I løbet af et bakterieliv kan nye plasmider optages eller gamle kan udskilles. Vælg de faktorer som kan tale for eller imod at bakterien beholder et resistens-gen som den har erhvervet? (vælg gerne flere svar)
A: Det er en ubetinget fordel at beholde reistensgenet - altid.
B: Det kan være ressourcekrævende at beholde resistens-genet. Især hvis udsættelsen for antibiotikummet ophører.
C: Bakterien kan i nogle tilfælde udvikle andre fordelagtige mutationer, som dog mister deres fordel hvis resistensgenet forsvinder.
D: Plasmider kan nogle gange være indrettet med et såkaldt ”toxin-antitoxin-system”. Dette indebærer at bakterien risikerer at forgifte sig selv, hvis den skaffer sig af med plasmidet.
Spørgsmål 13:
Er det sandt at man i nogle tilfælde kan selektere antibiotika-resistens med andre kemikalier(fx ved at udsætte bakterier for tungmetaller)?
A: Nej, det er noget vrøvl!
B: Ja. Visse tungmetaller kan ligne antibiotika i deres kemiske opbygning. Derfor kan udsættelse for tungmetallet selektere resistens for det antibiotikum som har en lignende stuktur.
C: Ja. Nogle gange kan et plasmid indeholde både gener som giver resistens for antibiotika og gener som giver resistens for andre stoffer, fx tungmetaller. Hvis bakterien udsættes for tungmetallet, vil der dermed selekteres for alle de gener som sidder på plasmidet, altså også for antibiotika-resistens.
D: Ja. Bakterier med antibiotika-resistens formerer sig altid ekstra hurtigt, hvis de udsættes for tungmetaller, da disse påvirker bakteriernes celledeling (binær fission). Derved får bakterien med resistens en fordel, på bekostning af bakterier uden resistens.
